Lov om fødevarekvalitet § 6

§ 6. Til at bistå ved administrationen af mærkningsordningen og ved fastsættelse af regler i henhold til loven nedsætter ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri et fødevarekvalitetsudvalg.

Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri udpeger formanden for udvalget og udnævner de øvrige medlemmer af udvalget efter indstilling fra de berørte forbruger- og erhvervsorganisationer og myndigheder.

Stk. 3. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætter udvalgets forretningsorden. Ministeren kan endvidere fastsætte bestemmelser om sekretariatsbetjening af udvalget.

Kilde: Retsinformation.dk