Lov om opdræt af visse dyrearter § 9
§ 9. Enhver, der opdrætter de i § 1 omhandlede dyrearter, kan pålægges helt eller delvis at afholde udgifterne ved tilsyn eller kontrol, der udføres i henhold til loven. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte nærmere regler herom.
Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om betaling af gebyr for særlige ydelser og ekspeditioner, herunder godkendelser, registreringer og undersøgelser inden for lovens område.
Stk. 3. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om betaling af gebyr for erindringsskrivelser samt betaling af morarenter ved ikke rettidig betaling af de i stk. 1 og 2 omhandlede beløb.
Stk. 4. Der er udpantningsret for de beløb, der opkræves i henhold til stk. 1-3.
Kilde: Retsinformation.dk