Lov om Telestyrelsen § 3
§ 3. Forskningsministeren kan ikke, ud over hvad der følger af denne lov, give Telestyrelsen tjenestebefaling om styrelsens varetagelse af myndighedsopgaver vedrørende konkrete sager, om behandling og afgørelse af enkeltsager, om Telestyrelsens udstedelse af administrative forskrifter på områder, hvor styrelsen er bemyndiget hertil, eller om Telestyrelsens øvrige tilsynsaktiviteter med henblik på at sikre overholdelsen af følgende love og administrative forskrifter udstedt i medfør heraf:
-
- Lov om forsyningspligt og visse forbrugerforhold inden for telesektoren.
-
- Lov om konkurrenceforhold og samtrafik i telesektoren.
-
- Lov om visse forhold på telekommunikationsområdet.
-
- Lov om offentlig mobilkommunikation.
-
- Lov om radiokommunikation og tildeling af radiofrekvenser.
-
- Lov om tildeling og anvendelse af nummerressourcer m.v.
-
- Lov om graveadgang og ekspropriation m.v. til telekommunikationsformål.
-
- Lov om standarder for transmission af tv-signaler m.v.
-
- Lov om radio- og fjernsynsvirksomhed.
Stk. 2. Uanset stk. 1, nr. 3, kan forskningsministeren dog give Telestyrelsen tjenestebefaling om behandlingen af konkrete sager efter § 2, stk. 5, og § 3, stk. 1, nr. 2, i lov om visse forhold på telekommunikationsområdet.
Kilde: Retsinformation.dk