Lov om radiokommunikation og tildeling af radiofrekvenser § 10
§ 10. Der kan gennemføres administrativ inddragelse af allerede tildelte frekvensressourcer inden for dele af frekvensplanen før de pågældende individuelle frekvenstilladelsers udløb, hvis det ud fra en samlet vurdering af det pågældende udstyrs frekvensøkonomi, herunder antallet af tilsluttede brugere, sammenholdt med eventuelle alternative anvendelsesmuligheder, skønnes hensigtsmæssigt.
Stk. 2. Inddragelse som nævnt i stk. 1 kan også foretages med hensyn til frekvenser, der tildeles efter §§ 12 og 13, uanset at dette indebærer inddragelse inden udløbet af den i frekvensplanen fastlagte anvendelsesperiode.
Stk. 3. Administrativ inddragelse som nævnt i stk. 1 forudsætter, at
-
- dette fører til en samlet bedre opfyldelse af lovens overordnede målsætning, jf. § 1, stk. 1,
-
- der fastsættes klare, objektive og ikkediskriminerende regler herfor,
-
- der fastsættes tidsrammer for administrativ inddragelse som nævnt i stk. 1, der som minimum sikrer tilladelsesindehavere 1 års varsel, jf. dog stk. 4, og
-
- der samtidig med fastsættelse af rammer for inddragelse af allerede tildelte radiofrekvensressoucer fastsættes rammer for fornyet udbud af de således inddragede radiofrekvensressourcer.
Stk. 4. Forskningsministeren kan undtagelsesvis, når der foreligger presserende frekvensknaphed, der på væsentlige områder hindrer udbud af teletjenester, som der er en klar efterspørgsel efter, eller presserende frekvensknaphed, som begrænser eller forvrider konkurrencen inden for dele af telesektoren, fastsætte et kortere opsigelsesvarsel end 1 år, jf. stk. 3, nr. 3.
Stk. 5. Forskningsministeren fastsætter nærmere regler for administrativ inddragelse. Reglerne udstedes i forbindelse med, at beslutningen om metodens iværksættelse træffes i henhold til kapitel 2.
Stk. 6. Telestyrelsen forestår administrativ inddragelse og oplyser herunder brugerne om varsel herfor.
Kilde: Retsinformation.dk