§ Lov om radiokommunikation og tildeling af radiofrekvenser · kapitel 6 af 16
Kapitel 6 – *Regler for markedsføring, oprettelse og ibrugtagning af radioanlæg*
LOV nr 394 af 10/06/1997
§ 23. Telestyrelsen kan gøre markedsføring, oprettelse, ibrugtagning eller anvendelse af radioanlæg betinget af overholdelse af generelle regler om, at
-
- radioanlæg, der udgør modtagere, som indgår i nød- og sikkerhedstjenester, er typegodkendt,
-
- radioanlæg, der udgør sendere eller kombinerede sendere og modtagere, er typegodkendt, godkendt i medfør af et kvalitetsstyringssystem, eller der fremlægges dokumentation for overholdelse af de tekniske krav i form af en fabrikanterklæring,
-
- der fremlægges dokumentation for overholdelse af tekniske krav i form af fabrikanterklæring for radioanlæg (modtagere), som benyttes i kommunikationssystemer, hvori der indgår sendere,
-
- anvendelse af radioanlægget kun kan ske på frekvenser, hvortil der foreligger tilladelse til frekvensanvendelse efter §§ 12-14.
Stk. 2. Telestyrelsen kan fastsætte nærmere regler om
-
- forbud mod eller indskrænkning i adgangen til markedsføring, herunder salg og udlevering af radioanlæg, og
-
- påbud om tilbagekaldelse fra markedet, tilbagekøb eller afhjælpning.