Lov om tildeling og anvendelse af nummerressourcer m.v. § 12
§ 12. Telestyrelsen fører tilsyn med overholdelsen af reglerne i § 2, stk. 4, § 5 stk. 1, 5-7 og 9, § 8, stk. 1 og 2, § 10, stk. 1-6, og § 11, stk. 1, 3 og 4, og administrative forskrifter fastsat i medfør af § 2, stk. 2 og 5, § 3, stk. 2, § 4, stk. 4, § 5, stk. 4, § 6, § 7, § 8, stk. 3 og 4, § 9, § 10, stk. 7 og 8, og § 11, stk. 2.
Stk. 2. Telestyrelsen træffer afgørelse vedrørende manglende overholdelse af de i stk. 1 nævnte bestemmelser og kan i forbindelse hermed meddele påbud til udbydere af telenet eller teletjenester.
Stk. 3. Telestyrelsen kan pålægge en udbyder dagbøder med henblik på at gennemtvinge opfyldelsen af påbud som nævnt i stk. 2.
Stk. 4. Forskningsministeren kan ikke, ud over hvad der følger af bestemmelserne i lov om Telestyrelsen, give Telestyrelsen tjenestebefaling om styrelsens varetagelse af myndighedsopgaver vedrørende konkrete sager, om behandling og afgørelse af enkeltsager, om Telestyrelsens udstedelse af administrative forskrifter på områder, hvor styrelsen er bemyndiget hertil, eller om Telestyrelsens øvrige tilsynsaktiviteter med henblik på at sikre overholdelsen af denne lov og administrative forskrifter udstedt i medfør heraf.
Kilde: Retsinformation.dk