Lov om byfornyelse § 60

§ 60. Som led i udmålingen af den offentlige støtte til udlejningsboliger og private andelsboliger skal kommunalbestyrelsen efter stk. 2 og 3 foretage en vurdering af den leje eller boligafgift, der betales før ombygningsarbejdernes iværksættelse.

Stk. 2. For private udlejningsboliger skal kommunalbestyrelsen, såfremt lejen efter kommunalbestyrelsens skøn overstiger det lejedes værdi, indbringe lejeforhøjelser, som er gennemført indtil 3 år før bekendtgørelsen af beslutning efter § 12, stk. 1, for huslejenævn henholdsvis boligret med krav om nedsættelse af lejen til det lejedes værdi. Dette gælder ligeledes, hvis kommunalbestyrelsen skønner, at lejen ved genudlejning, der er foretaget inden for samme periode, overstiger det lejedes værdi.

Stk. 3. For private andelsboliger skal kommunalbestyrelsen bortse fra boligafgiftsforhøjelser, som er gennemført indtil 3 år før bekendtgørelsen af beslutning efter § 12, stk. 1, og som efter kommunalbestyrelsens skøn medfører, at boligafgiften overstiger lejen for tilsvarende hus eller husrum.

Kilde: Retsinformation.dk