Lov om byfornyelse § 200
§ 200. Kommunalbestyrelsen tillægges udpantningsret i den pågældende ejendom for beløb, som kommunalbestyrelsen i henhold til § 36, stk. 1, nr. 1, § 43, § 166, stk. 4, § 167, stk. 10, og § 168, stk. 6, har udredt forskudsvis. Beløbene har samme fortrinsret som kommunale ejendomsskatter.
Stk. 2. Når kommunalbestyrelsen i henhold til stk. 1 har udpantningsret for afholdte udgifter, skal der tinglyses en kort meddelelse herom på ejendommen. Kommunalbestyrelsen skal lade meddelelsen tinglyse, når den har truffet beslutning om at lade arbejderne udføre.
Kilde: Retsinformation.dk