Lov om afgift efter brændstofforbrug for visse personbiler § 9
§ 9. Når en bil søges registreret, skal anmelderen angive, om bilen er indrettet til at benytte benzin, diesel eller el som drivkraft eller anden drivkraft.
Stk. 2. Den afgiftspligtige skal til politiet straks anmelde enhver ændring, der er af betydning for afgiftens beregning.
Stk. 3. Skatteministeren fastsætter efter forhandling med justitsministeren de nærmere regler for afgiftens omberegning som følge af anmeldte ændringer og træffer herunder bestemmelse om tidspunktet for overgang til de ændrede afgiftsbeløb.
Kilde: Retsinformation.dk