Lov om afgift efter brændstofforbrug for visse personbiler § 13
§ 13. Afgiften med påløbne renter og omkostninger samt gebyr i henhold til § 11, stk. 3, kan inddrives ved udpantning samt ved indeholdelse i løn m.v. hos den pågældende efter reglerne om inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.
Stk. 2. Inddrivelsesmyndigheden kan indhente de oplysninger hos skattemyndigheder og andre offentlige myndigheder om den pågældende, som er nødvendige for at varetage inddrivelsen af skyldige beløb efter stk. 1, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold.
Stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om påklage af afgørelser om lønindeholdelse efter stk. 1, herunder regler om klagefrist.
Kilde: Retsinformation.dk