Inkassoloven § 1
§ 1. Loven gælder for inkassovirksomhed, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Med undtagelse af §§ 9-11, § 12, stk. 1-3, § 13 og § 29 gælder loven ikke for inkassovirksomhed, der udøves af advokater som led i udøvelsen af selvstændig advokatvirksomhed eller af pengeinstitutter, samt efter justitsministerens bestemmelse for inkassovirksomhed, der udøves af andre, som er undergivet offentligt tilsyn.
Stk. 3. Loven gælder ikke for inkassovirksomhed, der udøves af offentlige myndigheder, eller for auktionslederes inddrivelse af auktionskøbesummer m.v.
Kilde: Retsinformation.dk