§ Inkassoloven · kapitel 5 af 8
Kapitel 5 – *Kompetenceregler og bemyndigelsesbestemmelser*
LOV nr 319 af 14/05/1997
§ 19. Autorisation til at udøve inkassovirksomhed samt godkendelse af personale efter § 8 meddeles af justitsministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil.
Stk. 2. Justitsministeren fastsætter bestemmelser om udformningen og indholdet af ansøgninger om autorisation og godkendelse af personale.
§ 20. Det skal fastsættes som vilkår for en autorisation, at autorisationsindehaveren på begæring dokumenterer, at den i § 4, stk. 2, nævnte sikkerhedsstillelse er i kraft. Der kan i autorisationen endvidere fastsættes vilkår om inkassovirksomhedens udøvelse.
Stk. 2. Justitsministeren fastsætter nærmere regler om behandlingen af inddrevne midler, herunder om førelse af kundekonti og beregning af rente til fordringshavere. Justitsministeren kan endvidere fastsætte nærmere regler om regnskabsaflæggelse og revision m.v.