Lov om skibes besætning § 20
§ 20. Sønæringsbeviser udstedes uden betaling.
Stk. 2. Beviserne udstedes og udformes af Søfartsstyrelsen.
Stk. 3. Søfartsstyrelsen kan fastsætte regler om betaling for afholdelse af duelighedsprøver.
Stk. 4. Sønæringsbeviser til handels- og fiskeskibe er gyldige i fem år fra udstedelsesdatoen. Søfartsstyrelsen fastsætter regler om fornyelse af sønæringsbeviser, om generhvervelse af sønæringsrettigheder samt om udstedelse af første sønæringsbevis til personer, der har bestået den for erhvervelse af beviset krævede eksamen mere end fem år forud for datoen for udstedelsen.
Stk. 5. Søfartsstyrelsen fastsætter under iagttagelse af bindende internationalt vedtagne bestemmelser de nærmere regler for påtegning af udenlandske sønæringsbeviser og godkendelse af udenlandske certifikater.
Kilde: Retsinformation.dk