Lov om skibes besætning § 11
§ 11. Hvis et skib mister nogen del af den foreskrevne besætning som
følge af sygdom, død, rømning eller andre skibsføreren eller rederiet
utilregnelige årsager, skal krav fastsat i eller i medfør af denne
lov ikke være til hinder for, at skibsføreren under fornøden
hensyntagen til skibets sødygtighed kan fortsætte rejsen. Besætningen
skal dog snarest muligt kompletteres. Skibsføreren skal om forholdet
indføre fornøden bemærkning i skibsdagbogen eller, hvor skibsdagbog
ikke føres, i tilsynsbogen.
Kilde: Retsinformation.dk