Lov om korte videregående uddannelser (erhvervsakademiuddannelser) § 5
§ 5. Undervisningsministeren nedsætter et råd for de korte videregående uddannelser (Erhvervsakademirådet). Ministeren udpeger formanden og indtil 21 andre medlemmer med tilknytning til uddannelserne og arbejdsmarkedet. 14 af medlemmerne udpeges efter forslag fra følgende organisationer:
-
- 4 medlemmer udpeges efter forslag fra Dansk Arbejdsgiverforening.
-
- 1 medlem udpeges efter forslag fra Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger.
-
- 1 medlem udpeges efter forslag fra Ledernes Hovedorganisation.
-
- 1 medlem udpeges efter forslag fra Amtsrådsforeningen i Danmark, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune i forening.
-
- 4 medlemmer udpeges efter forslag fra Landsorganisationen i Danmark.
-
- 3 medlemmer udpeges efter forslag fra Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd.
Stk. 2. Udpegning af medlemmerne sker efter reglerne i lov om ligestilling mellem mænd og kvinder ved udpegning af medlemmer til offentlige udvalg, kommissioner og lign.
Stk. 3. Hvis forslagsstillerne ikke foreslår medlemmer i overensstemmelse med stk. 2, kan ministeren beslutte, at rådet kan fungere uden de pågældende medlemmer.
Stk. 4. Rådet kan træde i funktion på eget initiativ eller på anmodning fra ministeren.
Stk. 5. Rådet fastsætter selv sin forretningsorden.
Stk. 6. Ministeren stiller sekretariatsbistand til rådighed for rådet.
Kilde: Retsinformation.dk