Lov om Danmarks Journalisthøjskole § 7

§ 7. Der nedsættes for grunduddannelserne et studienævn, som består af et lige stort antal lærere og studerende, i alt højst 8. Lærerne skal have hovedstilling på højskolen. Valgperioden fastsættes i statutten.

Stk. 2. Studienævnet vælger af sin midte blandt lærerne en formand, der tillige er studieleder.

Stk. 3. Rektor godkender studielederen, som efter rektors bemyndigelse forestår den praktiske tilrettelæggelse af undervisningen.

Stk. 4. Studienævnet udarbejder forslag til studieordning og kan dispensere fra uddannelsesbekendtgørelsen efter regler fastsat heri og fra studieordningen inden for bekendtgørelsens rammer.

Stk. 5. Studienævnet skal høres om forslag til uddannelsesbekendtgørelser og andre bekendtgørelser og forhold, der vedrører studienævnets arbejde.

Stk. 6. Ved stemmelighed afgør rektor sagen.

Kilde: Retsinformation.dk