Lov om afgift af spildevand (* 1) § 18
§ 18. De statslige told- og skattemyndigheder har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til at foretage eftersyn af spildevandsanlæg og i lokaler, der benyttes i forbindelse med driften af registreringspligtige virksomheder, og til at efterse virksomhedernes forretningsbøger, øvrige regnskabsmateriale samt korrespondance m.v.
Stk. 2. Virksomhedernes indehavere og de i virksomhederne beskæftigede personer skal yde de statslige told- og skattemyndigheder fornøden vejledning og hjælp ved foretagelsen af de i stk. 1 omhandlede eftersyn.
Stk. 3. Det i stk. 1 nævnte materiale skal på de statslige told- og skattemyndigheders anmodning udleveres eller indsendes til disse.
Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse på kommunernes kontrol af spildevandsanlæg omfattet af § 15, stk. 4.
Kilde: Retsinformation.dk