Lov om afgift af spildevand (* 1) § 12
§ 12. Til dokumentation af godtgørelsen efter §§ 10 og 11 skal virksomheder, der afleder spildevand til spildevandsanlæg omfattet af § 2, stk. 1, kunne fremlægge fakturaer eller særskilte opgørelser, hvoraf størrelsen af afgiften fremgår, jf. stk. 4.
Stk. 2. Tilbagebetalingsbeløbet efter stk. 1 udbetales efter hvert kvartal efter de i merværdiafgiftslovens § 63 anførte regler.
Stk. 3. De statslige told- og skattemyndigheder fastsætter de nærmere regler for afgiftsgodtgørelsen efter §§ 10 og 11.
Stk. 4. Spildevandsudledere omfattet af § 2, stk. 1, skal efter anmodning fra de i § 10, stk. 1, og § 11 omfattede virksomheder mindst en gang årligt afgive de oplysninger, der er nødvendige ved opgørelsen af afgiften efter stk. 1. Skatteministeren kan fastsætte regler herom.
Regnskabsbestemmelser
Kilde: Retsinformation.dk