Lov om offentliggørelse af kontrolresultater og om ændring af visse love under Landbrugs- og Fiskeriministeriet § 3

§ 3. I lov nr. 290 af 29. april 1992 om æg og ægprodukter foretages følgende ændringer:

1. I § 6 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Landbrugs- og fiskeriministeren kan af hensyn til menneskers og dyrs sundhed forbyde eller fastsætte særlige vilkår for indførsel og udførsel af de af loven omfattede produkter.«

2. § 13 ophæves.

3. I § 14 ophæves stk. 3, og i stedet indsættes som nye stykker:

»Stk. 3. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte regler om betaling af gebyr for erindringsskrivelser samt om betaling af morarenter ved ikke rettidig betaling af de i stk. 1 og 2 omhandlede beløb.

Stk. 4. Der er udpantningsret for de i stk. 1-3 nævnte beløb.«

Kilde: Retsinformation.dk