Litteraturloven § 3
§ 3. Litteraturrådet består af 5 sagkyndige medlemmer, der beskikkes af kulturministeren for en periode af 4 år. 2 af medlemmerne udpeges af Dansk Forfatterforening og Danske Skønlitterære Forfattere i fællesskab, og 3 medlemmer udpeges af kulturministeren. Umiddelbar genbeskikkelse kan ikke finde sted.
Stk. 2. Kulturministeren udpeger rådets formand blandt medlemmerne.
Stk. 3. Afgår et medlem inden udløbet af sin beskikkelsesperiode, foretages nybeskikkelse kun for den resterende del af perioden.
Kilde: Retsinformation.dk