Lov om forsyningspligt og visse forbrugerforhold inden for telesektoren(* 1) § 23

§ 23. Loven træder i kraft den 1. juli 1996. §§ 6-11 har dog først virkning fra den 1. januar 1998.

Stk. 2. Tele Danmark A/S varetager som forsyningspligtudbyder udbudet af de i §§ 3 og 4 nævnte generelle og særlige forsyningspligtydelser og udbudet af radiobaserede maritime nød- og sikkerhedstjenester frem til 31. december 1997.

Stk. 3. Telestyrelsen fastsætter efter forudgående forhandling på grundlag af oplæg fra Tele Danmark A/S vilkår for Tele Danmark A/S' varetagelse af forsyningspligt som nævnt i stk. 2.

Stk. 4. Telestyrelsens fastsættelse af vilkår efter stk. 3 sker på grundlag af de i medfør af § 3, stk. 2 og 3, fastsatte regler. I vilkårene kan fastsættes yderligere krav til Tele Danmark A/S' udbud af forsyningspligtydelser end indeholdt i det i stk. 3 nævnte oplæg fra selskabet.

Stk. 5. Godkendelse af generelle abonnementsvilkår for Tele Danmark A/S' forsyningspligtydelser og ændringer heri sker efter reglerne i § 5.

Stk. 6. De abonnementsvilkår, som er godkendt i medfør af lov om visse forhold på telekommunikationsområdet gældende for retsforholdet mellem Tele Danmark A/S som koncessionshaver og brugerne af selskabets ydelser omfattet af koncessionen, vil være gældende, indtil Telestyrelsen i medfør af denne lovs § 5, stk. 1, har godkendt nye abonnementsvilkår for forsyningspligtydelserne.

Stk. 7. § 14, § 17, stk. 1-3, § 21 og § 22, stk. 2 og 3, gælder tilsvarende for forhold omfattet af § 23, stk. 2-4.

Stk. 8. Uanset stk. 1 overgår klager, som Telenævnet ikke har truffet afgørelse om inden den 1. juli 1996, til Telebrugernævnet.

Kilde: Retsinformation.dk