CVR-loven § 2

§ 2. Det Centrale Virksomhedsregister har til formål at

    1. indeholde grunddata om juridiske enheder, jf. § 3, der er erhvervsdrivende eller arbejdsgivere, og de dertil knyttede produktionsenheder, jf. § 4,
    1. foretage en entydig nummerering af de i registret optagne juridiske enheder og produktionsenheder, jf. §§ 5 og 6, og
    1. stille grunddata til rådighed for offentlige myndigheder og institutioner samt private, jf. §§ 18 og 19.

Stk. 2. Økonomiministeren kan, jf. § 21, efter indstilling fra styregruppen, jf. §§ 8 og 9, fastsætte regler om registrering af juridiske personer, der uden at være omfattet af stk. 1, nr. 1, varetager administration af formuer, er skattepligtige eller udbetaler skattepligtige ydelser eller i øvrigt er forpligtet eller berettiget til registrering hos offentlige myndigheder eller institutioner.

Kilde: Retsinformation.dk