Anpartsselskabsloven § 68

§ 68. Aktieselskabslovens kapitel 17 om filialer af udenlandske aktieselskaber finder tilsvarende anvendelse på udenlandske anpartsselskaber og udenlandske selskaber med en tilsvarende retsform. Dog skal filialen anmeldes efter kapitel 12 i nærværende lov.

Stk. 2. En filial skal i sit navn optage selskabets navn med tilføjelse af ordet »filial« og med tydelig angivelse af selskabets nationalitet. Filialer skal på breve og andre forretningspapirer angive navn, hjemsted (hovedkontor) og registreringsnummer samt et eventuelt register og registreringsnummer for selskabet i hjemlandet. Anføres anpartskapitalens størrelse på disse dokumenter, skal såvel den tegnede som den indbetalte anpartskapital anføres.

Kilde: Retsinformation.dk