Anpartsselskabsloven § 27
§ 27. De, der efter reglerne i §§ 24-26 er bemyndiget til at repræsentere selskabet, må ikke disponere således, at dispositionen er åbenbart egnet til at skaffe visse anpartshavere eller andre en utilbørlig fordel på andre anpartshaveres eller selskabets bekostning. De må ikke efterkomme generalforsamlingsbeslutninger eller beslutninger af andre selskabsorganer, hvis beslutningen måtte være ugyldig som stridende mod denne lov eller selskabets vedtægter.
Stk. 2. Aftaler, som indgås mellem en eneanpartshaver og selskabet, er kun gyldige, hvis de affattes skriftligt, medmindre der er tale om aftaler på sædvanlige vilkår som led i et løbende mellemværende.
Kilde: Retsinformation.dk