Lov om almene boliger m.v. § 130
§ 130. Ydelsesstøtte efter § 115 udgør et beløb, som svarer til forskellen mellem de samlede ydelser på indekslånet og låntagers betaling.
Stk. 2. Ydelsesstøtte ydes med virkning fra indekslånets optagelse og udbetales bagud i tilknytning til de i pantebrevene fastsatte terminer. Udbetalingen sker til det långivende realkreditinstitut på grundlag af en specificeret opgørelse fra instituttet.
Stk. 3. Støtte efter § 115 kan kun gives, hvis kommunen eller amtskommunen yder den støtte, som fremgår af stk. 4 og af §§ 120-127, og låntager betaler ydelser på indekslånet i overensstemmelse med reglerne i § 129.
Stk. 4. Kommunen eller amtskommunen godtgør staten 20 pct. af udgifterne til ydelsesstøtten.
Kilde: Retsinformation.dk