§ Lov om europæiske samarbejdsudvalg (* 1) · kapitel 9 af 9
Kapitel 9 – *Ikrafttræden m.v.*
LOV nr 371 af 22/05/1996
§ 38. Loven træder i kraft den 22. september 1996.
§ 39. Loven finder ikke anvendelse for de Fællesskabsvirksomheder og Fællesskabskoncerner, hvor der er aftaler om information og høring, som er trådt i kraft, eller som træder i kraft senest den 21. september 1996. Det er dog en forudsætning, at en aftale omfatter alle lønmodtagere i den pågældende virksomhed eller koncern og vedrører information og høring om spørgsmål, der berører virksomheder eller bedrifter i flere af de i § 4, nr. 1, nævnte lande.
Stk. 2. Hvis de i stk. 1 nævnte aftaler udløber, kan parterne aftale at videreføre disse. Hvis ikke de videreføres, finder loven anvendelse.
§ 40. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Givet på Christiansborg Slot, den 22. maj 1996
Under Vor Kongelige Hånd og Segl
MARGRETHE R.
/Jytte Andersen
Officielle noter
(* 1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv nr. 94/45/EF, EF-Tidende 1994 L 254s. 54.