Lov om administrationen af tilskud fra Den Europæiske Socialfond(* 1) § 4
§ 4. Arbejdsministeren er ansvarlig for kontakten til Europa-Kommissionen med henblik på indgivelse af socialfondsplaner til forbedring af arbejdsstyrkens beskæftigelsesmuligheder og forhandlinger om de programmer, der i et partnerskab med Europa-Kommissionen skal virkeliggøre Socialfondens målsætninger i Danmark.
Stk. 2. Arbejdsministeren indstiller de danske regeringsrepræsentanter til Udvalget for Den Europæiske Socialfond, der er nedsat i henhold til artikel 124 i traktaten om Den Europæiske Union.
Kilde: Retsinformation.dk