Lov om koordinerende rådgivning på voksen- og efteruddannelsesområdet § 3

§ 3. Formandsforsamlingen træder sammen en gang om året med henblik på ud fra erhvervs-, arbejdsmarkeds- og uddannelsespolitiske vurderinger at udtale sig om følgende:

    1. Udviklingen i sammensætningen af det samlede udbud af voksen- og efteruddannelse,
    1. udviklingen i den samlede efterspørgsel efter voksen- og efteruddannelse og
    1. udviklingen i kursusafgifterne på voksen- og efteruddannelsesområdet.

Stk. 2. Formandsforsamlingen afgiver sin udtalelse til arbejdsministeren, erhvervsministeren og undervisningsministeren.

Stk. 3. Til brug for formandsforsamlingens udtalelse samarbejder rådenes sekretariater eller de pågældende ministerier om at udarbejde opgørelser over aktivitetsfordeling og -udvikling, opgørelse af beskæftigelses- og ledighedsudviklingen og oversigter over kursusafgifternes størrelse.

Stk. 4. Formandsforsamlingen fastsætter selv sin forretningsorden, herunder om valg af formand.

Kilde: Retsinformation.dk