← Pensionsopsparingsloven

§ Pensionsopsparingsloven · kapitel 4 af 4

Kapitel 4 – *Ikrafttræden m.v.*

LOV nr 293 af 24/04/1996

§ 13. Loven træder i kraft den 1. juli 1996.

Stk. 2. § 12 finder kun anvendelse på pensionsaftaler, som er indgået efter lovens ikrafttræden.

Stk. 3. § 15 finder kun anvendelse på pensionsaftaler, som er indgået før lovens ikrafttræden, når udbetalingstidspunktet er fastsat til den 1. juli 1996 eller senere.

§ 14. I lov om beskatningen af pensionsordninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 683 af 9. august 1995, som ændret senest ved lov nr. 1106 af 20. december 1995, foretages følgende ændringer:

1. § 11 A, stk. 1, nr. 6, affattes således:

6. Der kan ikke træffes bestemmelse om udbetaling efter kontohaverens død til andre end kontohaverens »nærmeste pårørende«, jf. § 5, stk. 5, i lov om visse civilretlige forhold m.v. ved pensionsopsparing i pengeinstitutter, eller kontohaverens ægtefælle, herunder fraskilt ægtefælle, eller livsarvinger, herunder stedbørn og disses livsarvinger.'

2. § 12, stk. 1, nr. 4, affattes således:

4. Der kan ikke træffes bestemmelse om udbetaling efter kontohaverens død til andre end kontohaverens »nærmeste pårørende«, jf. § 5, stk. 5, i lov om visse civilretlige forhold m.v. ved pensionsopsparing i pengeinstitutter, eller kontohaverens ægtefælle, herunder fraskilt ægtefælle, eller livsarvinger, herunder stedbørn og disses livsarvinger.'

§ 15. I lov om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr. 905 af 10. november 1992, som ændret senest ved § 8 i lov nr. 1091 af 20. december 1995, foretages følgende ændring:

1. § 512, stk. 3, 2. pkt., affattes således:

»Reglerne om fritagelse for retsforfølgning i lov om tilsyn med pensionskasser samt i lov om forsikringsaftaler og lov om visse civilretlige forhold m.v. ved pensionsopsparing i pengeinstitutter berøres ikke heraf.«

§ 16. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan med undtagelse af §§ 14 og 15 ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Givet på Christiansborg Slot, den 24. april 1996

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

MARGRETHE R.

/Bjørn Westh

Officielle noter

Ingen