Lov om teknologisk service (* 1) § 2
§ 2. Til fremme af lovens formål nedsætter erhvervsministeren et Råd for Teknologisk Service.
Stk. 2. Rådet har til opgave at planlægge og koordinere den samfundsmæssige indsats til fremme af teknologisk service.
Stk. 3. Rådet skal følge og støtte udviklingen af den teknologiske service, der finder sted i selvstændige, selvejende teknologiske serviceinstitutter, jf. § 5. Rådet kan i forbindelse hermed udarbejde analyser og forslag vedrørende udviklingen af den teknologiske service.
Stk. 4. Rådet skal hvert tredje år fremlægge en samlet strategi for udviklingen af den teknologiske service i Danmark til drøftelse i Erhvervsudviklingsrådet og til godkendelse af erhvervsministeren.
Stk. 5. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler for rådets virke.
Kilde: Retsinformation.dk