Lov om beskatning ved dødsfald (dødsboskatteloven) § 66

§ 66. Den efterlevende ægtefælles indkomstskattepligt vedrørende indtægter og udgifter af aktiver, der udloddes til andre arvinger eller legatarer efter afdøde, ophører på skæringsdagen i boopgørelsen, jf. dog stk. 2 og 4. Renter, der forfalder før skæringsdagen, samt beregnede renter fra sidste forfaldsdag til og med skæringsdagen, medregnes i den efterlevende ægtefælles indkomst. Hvis boets aktiver og nettoformue efter handelsværdien på skæringsdagen i boopgørelsen overstiger de i § 6, stk. 1, nævnte grundbeløb, finder §§ 28 og 29, for så vidt angår de udloddede aktiver, tilsvarende anvendelse på den efterlevende ægtefælles indkomstopgørelse.

Stk. 2. Ved acontoudlodning ophører den efterlevende ægtefælles indkomstskattepligt dog vedrørende det udloddede, hvis ægtefællen inden 4 uger fra udlodningen til den kommunale skattemyndighed oplyser:

    1. Udlodningsdagen.
    1. Hvilke aktiver og passiver acontoudlodningen omfatter.
    1. Hvem der har modtaget acontoudlodning.
    1. Værdien af de udloddede aktiver og passiver på udlodningsdagen.

Stk. 3. Ved acontoudlodning efter stk. 2 finder stk. 1, 2. og 3. pkt., tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Skatteministeren kan fastsætte regler, der fritager visse typer aktiver for indberetningspligten efter stk. 2. Den efterlevende ægtefælles indkomstskattepligt vedrørende sådanne aktiver ophører på udlodningsdagen.

Stk. 5. Hvis skifteretten i medfør af § 31, stk. 2, eller § 66, stk. 3, i lov om skifte af dødsboer har tilladt, at opgørelse vedrørende nærmere afgrænsede dele af boet foretages efter boets afslutning, vedvarer den efterlevende ægtefælles skattepligt, for så vidt angår indtægter og udgifter, der kan henføres til de omhandlede dele af boet, til og med skæringsdagen i tillægsopgørelsen. Stk. 1, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 6. Indkomstskattepligten af udloddede aktiver påhviler modtageren fra og med dagen efter den dag, hvor den efterlevende ægtefælles indkomstskattepligt ophører efter stk. 1-5. §§ 35, 39 og 40 finder tilsvarende anvendelse. Hvis boets aktiver og nettoformue efter handelsværdien på skæringsdagen i boopgørelsen overstiger de i § 6, stk. 1, nævnte grundbeløb, finder endvidere §§ 36-38 tilsvarende anvendelse.

Kilde: Retsinformation.dk