Lov om beskatning ved dødsfald (dødsboskatteloven) § 64
§ 64. Afdødes resterende virksomhedsskat kan overføres til den efterlevende ægtefælle efter § 10, stk. 3, i virksomhedsskatteloven. Afdødes resterende konjunkturudligningsskat kan overføres til den efterlevende ægtefælle efter § 22 b, stk. 5, i virksomhedsskatteloven.
Stk. 2. Afdødes negative skat efter personskattelovens § 8 a, stk. 5, kan, i det omfang den ikke har kunnet modregnes i afdødes slutskat for årene forud for dødsåret, fremføres til modregning i den efterlevende ægtefælles skat.
Stk. 3. Foreløbige indkomstskattebeløb, der er betalt af en af ægtefællerne inden dødsfaldet, godskrives den efterlevende ægtefælle. Skat vedrørende indkomst i dødsåret, som afdøde har valgt beskattet efter kildeskattelovens § 48 E, bliver dog endelig ved dødsfaldet.
Stk. 4. Når dødsboet efter førstafdøde er udleveret til den efterlevende ægtefælle i medfør af § 22 i lov om skifte af dødsboer, jf. § 58, stk. 1, nr. 2, tilfalder overskydende skat for dødsåret og tidligere indkomstår ægtefællen uden om dødsboet.
Indtræden i henstandsordninger
Kilde: Retsinformation.dk