Lov om administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og tilhørende statslig medfinansiering (* 1) § 8

§ 8. Erhvervsministeren kan pålægge amtskommuner, Københavns og

Frederiksberg Kommuner og primærkommunerne at nedsætte regionale

udvalg. De regionale udvalg har til opgave at indstille projekter til

erhvervsministerens endelige godkendelse, jf. § 3.

Stk. 2. Det regionale udvalg fastlægger i sin forretningsorden, hvilken myndighed der varetager formandskabet og sekretariatsfunktionen for udvalget.

Stk. 3. De myndigheder, der nedsætter det regionale udvalg, skal påse, at indstillingerne er i overensstemmelse med gældende forordninger, med programmernes udvælgelseskriterier, prioriteter og finansieringsplaner.

Stk. 4. Erhvervsministeren kan, når særlige forhold taler derfor og efter fastsættelse af nærmere regler herom, bemyndige regionale udvalg til at træffe afgørelser om tilsagn om og udbetaling af tilskud fra Regionalfonden.

Kilde: Retsinformation.dk