Lov om administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og tilhørende statslig medfinansiering (* 1) § 10

§ 10. Er der i forbindelse med indgivelse af en ansøgning om tilskud

fra Regionalfonden eller i forbindelse med gennemførelsen af et

projekt med tilskud fra Regionalfonden afgivet urigtige oplysninger

eller fortiet omstændigheder, som er af betydning for berettigelsen

af det ydede tilskud, eller er der i øvrigt mod bedre vidende

uberettiget modtaget tilskud fra Regionalfonden, skal det med urette

modtagne tilskud tilbagebetales med tillæg af renter.

Stk. 2. Er der i forbindelse med indgivelse af en ansøgning om tilskud fra Regionalfonden eller i forbindelse med gennemførelsen af et projekt med tilskud fra Regionalfonden udvist svigagtigt forhold, kan erhvervsministeren bestemme, at den, der er ansvarlig for ansøgningens indgivelse eller for projektets gennemførelse, foruden at tilbagebetale det modtagne tilskud med tillæg af renter skal udelukkes fra at modtage tilskud til projekter fra Regionalfonden i et bestemt tidsrum.

Stk. 3. De i stk. 1 og 2 nævnte forhold straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.

Stk. 4. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Stk. 5. Stk. 1-4 gælder tillige for den statslige medfinansiering af tilskud fra Regionalfonden.

Kilde: Retsinformation.dk