Lov om befordringsrabat til efterlønsmodtagere § 3
§ 3. Det påhviler hvert amtsråd og hver kommunalbestyrelse uden for hovedstadsområdet eller udvalget for en fælleskommunal trafikvirksomhed og Hovedstadsområdets Trafikselskab (HT) at yde rabat i henhold til §§ 1 og 2.
Stk. 2. Hvert amtsråd eller hvert udvalg for en fælleskommunal trafikvirksomhed uden for hovedstadsområdet sørger for, at den i § 1 anførte rabat indpasses i det takst- og billetteringssystem, der anvendes i amtskommunen.
Stk. 3. Hvert amtsråd eller hvert udvalg for en fælleskommunal trafikvirksomhed uden for hovedstadsområdet og HT kan under hensyn til de særlige betingelser, der gælder i området for pensionisters brug af abonnementskort med rabatordning, fastsætte tilsvarende betingelser for efterlønsmodtageres brug af abonnementskort med rabatordning.
Stk. 4. Udgiften ved rabatordningen og dennes administration afholdes af de transportansvarlige, der er nævnt i stk. 1. Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen refunderer de transportansvarlige 90 pct. af det beløb, der er ydet i rabat, på grundlag af kvartalsvise opgørelser af rabatbeløbet.
Stk. 5. Revisoren for en transportansvarlig efter stk. 1 attesterer, at rabatten er ydet i overensstemmelse med §§ 1 og 2, og at rabatbeløbet i øvrigt er korrekt opgjort.
Kilde: Retsinformation.dk