Lov om Post Danmark (* 1) § 8

§ 8. Reglerne for aktieselskaber i lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v., herunder bestemmelserne om børsnoterede aktieselskaber i § 51 a, § 56, stk. 3, § 61 e, stk. 3, 2. pkt., og § 62, stk. 1, 2. pkt., gælder for Post Danmark med de ændringer, der følger af stk. 2 og stk. 3.

Stk. 2. Trafikministeren udøver i Post Danmark de beføjelser, der efter årsregnskabsloven tilkommer generalforsamlingen i et aktieselskab, idet ministeren herved sidestilles med en eneaktionær. Bestemmelserne i årsregnskabslovens § 2 a, stk. 1, og § 2 c, stk. 1, samt § 52 finder ikke anvendelse for Post Danmark.

Stk. 3. Post Danmarks regnskaber revideres efter årsregnskabslovens regler af rigsrevisor og en statsautoriseret revisor. Den statsautoriserede revisor vælges af trafikministeren efter indstilling fra bestyrelsen, og valget gælder for et år ad gangen. Der kan ske genvalg.

Stk. 4. Rigsrevisor reviderer endvidere Post Danmarks regnskaber efter reglerne i lov om revisionen af statens regnskaber m.m.

Stk. 5. Det reviderede årsregnskab forelægges ministeren til godkendelse.

Kilde: Retsinformation.dk