← Lov om Post Danmark (* 1)

§ Lov om Post Danmark (* 1) · kapitel 4 af 4

Kapitel 4 – *Ikrafttræden og overgangsbestemmelser*

LOV nr 88 af 08/02/1995

§ 15. Loven træder i kraft to uger efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Samtidig hermed ophæves lov nr. 307 af 10. juni 1976 om styrelsen af Post- og Telegrafvæsenet.

Stk. 2. Lovens § 4, stk. 1, § 6, stk. 1, og § 8 har virkning fra 1. januar 1995.

Stk. 3. Trafikministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 10.

§ 16. Medarbejdernes valg af medlemmer til bestyrelsen, jf. § 4, stk. 3, skal finde sted inden 1. juli 1995.

Stk. 2. Bestemmelsen i aktieselskabslovens § 49, stk. 7, om, at de bestyrelsesmedlemmer, der vælges af medarbejderne, udpeges blandt de medarbejdere, der i hele sidste år før valget har været ansat i selskabet, finder ikke anvendelse ved valg efter stk. 1.

Stk. 3. Indtil valg kan finde sted efter stk. 1, udpeger ministeren efter indstilling fra medarbejderorganisationerne 3 medarbejderrepræsentanter til bestyrelsen.

Givet på Christiansborg Slot, den 8. februar 1995

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

MARGRETHE R.

/Jan Trøjborg