Lov om daghøjskoler og produktionsskoler m.v. § 4

§ 4. Produktionsskoletilbud omfatter praktisk arbejde, produktion og teoretisk undervisning i tilknytning hertil. Den teoretiske undervisning skal være af betydeligt omfang og i størst mulig grad integreres med det praktiske arbejde. I tilbudet kan indgå praktik af kortere varighed i offentlig eller privat virksomhed. Produktionsskolerne tilbyder endvidere deltagere med behov herfor undervisning, der styrker deltagernes grundlæggende færdigheder.

Stk. 2 . Produktionsskoler kan tilbyde specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand.

Stk. 3 . Indtil 12 timer om ugen kan anvendes til undervisning, der hører under anden lovgivning.

Kilde: Retsinformation.dk