Lov om daghøjskoler og produktionsskoler m.v. § 2
§ 2. Daghøjskoletilbud kan omfatte emne- og projektorienteret undervisning, foredragsvirksomhed, studieture og ekskursioner, aktiviteter i tilknytning til undervisningen og praktik af kortere varighed i privat eller offentlig virksomhed. Specialundervisning og specialpædagogisk bistand kan indgå i tilbudet.
Stk. 2. Daghøjskolerne tilbyder deltagere med behov herfor undervisning, der styrker deltagernes grundlæggende færdigheder.
Stk. 3. Indtil 1/3 af undervisningstiden på det enkelte kursusforløb kan anvendes til undervisning, der hører under anden lovgivning.
Stk. 4. En daghøjskole skal hvert kalenderår gennemføre mindst et kursusforløb af minimum 16 ugers varighed.
Produktionsskoler
Kilde: Retsinformation.dk