← Lov om daghøjskoler og produktionsskoler m.v.

§ Lov om daghøjskoler og produktionsskoler m.v. · kapitel 5 af 6

Kapitel 5 – *Andre bestemmelser*

LOV nr 449 af 14/06/1995

§ 17. Efter regler fastsat af undervisningsministeren skal daghøjskoler opkræve betaling for deltagelse i undervisningen.

§ 18. Daghøjskoler og produktionsskoler kan udbyde undervisning som indtægtsdækket virksomhed.

§ 19. Produktionsskolerne udbetaler en skoleydelse til deltagerne. Skoleydelsens størrelse pr. uge fastsættes på de årlige finanslove.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om skoleydelsen, herunder om, at denne ikke skal udbetales til visse grupper af deltagere.

§ 20. Daghøjskoler og produktionsskoler samarbejder med andre uddannelsesinstitutioner i et lokalt fællesskab. Samarbejdet kan angå udbudet af uddannelser, kurser og vejledningsaktiviteter m.v. og gensidig meddelelse af oplysninger om planlagte og forventede initiativer. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.

§ 21. Undervisningsministeren kan yde tilskud til forsøgs- og udviklingsarbejder samt til konsulentvirksomhed.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om tilskud i henhold til stk. 1, herunder om regnskab og revision.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan fravige bestemmelserne i denne lov i forbindelse med forsøgs- og udviklingsarbejde.