Lov om ungdomsvejledning og brobygningsforløb til ungdomsuddannelse § 6
§ 6. For den unge, der ønsker at gennemføre et brobygningsforløb, udarbejdes en vejledningsplan.
Stk. 2. For elever i folkeskolen har skolen ansvaret for, at der udarbejdes en vejledningsplan. Tilsvarende gælder for frie grundskoler og efterskoler, såfremt skolen har en skolevejledningsordning. For andre elever har ungdomsvejledningen ansvaret for, at der udarbejdes en vejledningsplan.
Stk. 3. Vejledningsplanen udarbejdes i samarbejde med eleven og de skoler m.fl., som udbyder den ønskede undervisning og aktivitet.
Stk. 4. Vejledningsplanen skal indeholde en oversigt over de elementer, som brobygningsforløbet skal bestå af, med angivelse af formålet med og varigheden af det enkelte element. Planen kan justeres i samråd mellem eleven og den i stk. 2 nævnte myndighed, der er ansvarlig for udarbejdelse af planen.
Kilde: Retsinformation.dk