Lov om ungdomsvejledning og brobygningsforløb til ungdomsuddannelse § 1

§ 1. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at der med passende mellemrum tilbydes unge, der bor i kommunen, vejledning om uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder i 2 år efter, at de ved undervisningspligtens ophør eller senere er udskrevet af folkeskolen eller lignende, dog mindst til de fylder 19 år. Kommunalbestyrelsen skal dog ikke sørge for vejledning, hvis de unge modtager sådan vejledning i forbindelse med fortsat uddannelse.

Stk. 2. Med henblik på at bekæmpe ungdomsarbejdsløsheden kan kommuner og amtskommuner iværksætte eller yde tilskud til uddannelser, kurser samt kontakt- og informationsordninger for unge.

Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om vejledningen, herunder om samordningen med anden vejledning for unge, jf. stk. 1, og om ordninger i henhold til stk. 2.

Kilde: Retsinformation.dk