Lov om oprettelse af Dansk Udenrigspolitisk Institut (* 1) § 5
§ 5. Instituttet ledes af en bestyrelse, der fastlægger instituttets forskningsstrategi og arbejdsopgaver samt godkender budget og regnskab.
Stk. 2. Bestyrelsen består af 9 medlemmer, der alle beskikkes af udenrigsministeren i deres personlige egenskab:
-
- En formand udpeget af udenrigsministeren efter indstilling fra bestyrelsen,
-
- et medlem udpeget af statsministeren,
-
- et medlem udpeget af udenrigsministeren,
-
- et medlem udpeget af forsvarsministeren,
-
- et medlem efter indstilling fra Statens Samfundsvidenskabelige Forskningsråd,
-
- et medlem efter indstilling fra Statens Humanistiske Forskningsråd,
-
- to medlemmer efter indstilling fra de relevante institutioner omfattet af universitetsloven og
-
- et medlem valgt af medarbejderne ved instituttet.
Stk. 3. Udenrigsministeren fastsætter nærmere regler for indstilling af bestyrelsens medlemmer.
Stk. 4. Valg af medarbejderrepræsentanter finder sted i henhold til bestemmelserne herom i lov om aktieselskaber.
Stk. 5. Bestyrelsesmedlemmerne beskikkes for en fireårig periode og kan genbeskikkes for yderligere en periode. Derefter kan de først beskikkes på ny efter mindst fire års forløb.
Stk. 6. Instituttets redegørelser og andre publikationer afgives på bestyrelsens ansvar. Bestyrelsen kan under arbejdet rådføre sig med repræsentantskabet, jf. § 6.
Stk. 7. Instituttets daglige ledelse forestås af en direktør, der udnævnes af udenrigsministeren efter indstilling fra bestyrelsen.
Kilde: Retsinformation.dk