Lov om Blødererstatningsfonden § 9

§ 9. Fonden skal aflægge årsregnskab, der skal udarbejdes i overensstemmelse med god regnskabsskik. Regnskabsåret, der skal omfatte 12 måneder, følger kalenderåret.

Stk. 2. Senest 4 måneder efter hvert regnskabsårs afslutning skal fondens regnskab underskrevet af bestyrelsen og attesteret af revisor indsendes til sundhedsministeren. Sundhedsministeren kan fastsætte krav til regnskabets form og indhold.

Stk. 3. Fondens regnskaber revideres af en statsautoriseret eller en registreret revisor, der udpeges af sundhedsministeren efter indstilling fra fonden. Revisor skal revidere årsregnskabet i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik.

Stk. 4. Samtidig med indsendelsen af fondens årsregnskab afgiver bestyrelsen en beretning til sundhedsministeren for fondens virksomhed. Sundhedsministeren kan fastsætte regler for beretningens form og indhold.

Kilde: Retsinformation.dk