Lov om afgift af dødsboer og gaver § 41

§ 41. Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt

    1. afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier eller nægter at give oplysninger til brug ved afgørelser om afgiftspligten eller afgiftsberegningen eller
    1. undlader rettidigt at afgive de opgørelser, anmeldelser m.v., der er foreskrevet i denne lov.

Stk. 2. I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 3. Den, der begår en af de i stk. 1 nævnte overtrædelser med forsæt til at unddrage staten afgift, straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 2 år.

Stk. 4. For overtrædelser, der begås af selskaber, foreninger, selvejende institutioner, fonde eller lignende, kan der pålægges den juridiske person som sådan bødeansvar.

Kilde: Retsinformation.dk