Lov om afgift af dødsboer og gaver § 35
§ 35. Arvinger kan inden 6 uger efter, at de har modtaget skifterettens afgiftsberegning eller skønsmæssige ansættelse, klage over denne til Told- og Skattestyrelsen.
Stk. 2. Gavemodtager eller gavegiver kan inden 6 uger efter, at de har modtaget en ændret afgiftsberegning fra told- og skatteregionen, klage over denne til Told- og Skattestyrelsen.
Stk. 3. Den begunstigede i en forsikring kan inden 6 uger efter, at forsikringen er udbetalt, klage over afgiftsberegningen til Told- og Skattestyrelsen.
Stk. 4. Told- og Skattestyrelsens afgørelse kan indbringes for domstolene inden 3 måneder efter, at arvingen, gavemodtager eller gavegiver har modtaget afgørelsen.
Stk. 5. Klager over afgiftsberegningen har ikke opsættende virkning.
Kilde: Retsinformation.dk