Lov om afgift af dødsboer og gaver § 3
§ 3. Undtaget fra afgiftspligten er endvidere
- a) arv og forsikringer m.v., der tilfalder afdødes ægtefælle,
- b) pensioner og udbetalinger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 20, stk. 1, nr. 1 eller 2, der tilfalder afdødes børn eller stedbørn under 24 år,
- c) forsikringer m.v., der udbetales fra Arbejdsmarkedets Tillægspension, lovpligtige ulykkesforsikringer og arbejdsgiverbetalte ulykkesforsikringer i anledning af arbejdsulykker,
- d) forsikringsbeløb eller den del deraf, som en begunstiget selv har betalt præmierne eller vederlaget for, og
- e) brugs- og indtægtsnydelser.
Stk. 2. Skatteministeren er bemyndiget til at bevilge afgiftsfritagelse for arv, legat og forsikringer m.v. til offentlige institutioner, den danske folkekirke, valgmenigheder, religiøse samfund, foreninger, selskaber eller stiftelser med almenvelgørende eller andet almennyttigt formål.
Kilde: Retsinformation.dk