Lov om afgift af dødsboer og gaver § 27
§ 27. En gaves værdi fastsættes til dens handelsværdi på tidspunktet for modtagelsen. Værdiansættelsen er bindende for gavegiver og gavemodtager.
Stk. 2. Finder told- og skatteregionen, at en værdiansættelse ikke svarer til handelsværdien på tidspunktet for gavens modtagelse, kan den ændre værdiansættelsen eller kræve en vurdering efter kildeskattelovens § 16, stk. 3-5.
Stk. 3. Kan gavegiver eller gavemodtager ikke anerkende en ændret værdiansættelse, jf. § 30, stk. 2, kan denne påklages efter skattestyrelseslovens regler herom.
Kilde: Retsinformation.dk