Lov om afgift af dødsboer og gaver § 17

§ 17. Skifteretten gennemgår boopgørelser fra privat skiftede boer og anmeldelser efter § 10, stk. 3-7. Skifteretten skal forinden søge tilvejebragt de oplysninger, der er nødvendige for afgiftsberegningen. Herefter indsender skifteretten opgørelsen eller anmeldelsen til den kommunale skattemyndighed. Når skattemyndigheden har godkendt værdiansættelsen, beregner og opkræver skifteretten afgifterne.

Stk. 2. I offentligt skiftede boer behandlet ved en eksekutor skal eksekutor indsende boopgørelsen til den kommunale skattemyndighed. Når skattemyndigheden har godkendt værdiansættelsen, beregner eksekutor afgifterne.

Stk. 3. I skifteretsboer beregner skifteretten afgifterne, når den kommunale skattemyndighed har godkendt værdiansættelserne.

Stk. 4. Er boopgørelsen i et privat skiftet bo ikke indgivet rettidigt, og kan den afgiftspligtige arvebeholdning ikke opgøres, kan skifteretten ansætte den skønsmæssigt.

Kilde: Retsinformation.dk