Lov om afgift af svovl § 11
§ 11. Registrerede virksomheder skal efter udløbet af hver afgiftsperiode og senest den 15. i den følgende måned til de statslige told- og skattemyndigheder angive mængden af de varer, hvoraf virksomheden skal betale afgift, jf. § 6 og § 7. Angivelsen skal være underskrevet af virksomhedens ansvarlige ledelse.
Stk. 2. Afgives angivelsen ikke rettidigt, kan de statslige told- og skattemyndigheder inddrage virksomhedens registrering, indtil den manglende angivelse er myndighederne i hænde.
Stk. 3. Den, der ikke er omfattet af stk. 1, skal ved modtagelsen af varer omfattet af § 1 med et afgiftspligtigt svovlindhold til de statslige told- og skattemyndigheder angive det afgiftspligtige svovlindhold, hvoraf der skal betales afgift, jf. § 6, stk. 5. Angivelsen skal være underskrevet af varemodtageren.
Stk. 4. Skatteministeren kan fastsætte bestemmelser vedrørende angivelsen.
Kilde: Retsinformation.dk